BD's værdier



Mission:

At hjælpe alle mennesker med at leve et sundt liv.
 
Fremtidsvision:
 
At blive den virksomhed, som er mest kendt for at mindske unødig lidelse og død på grund af sygdom, og derigennem at blive en af verdens mest fremgangsrige virksomheder.
 
Kerneværdier:  


Vi behandler hinanden med respekt
BD's ansatte respekterer hinanden og alle dem, som vi samarbejder med. Vi er uenige på en åben og ærlig måde, og vi håndterer vores forskelle professionelt. Når vi har truffet en beslutning, følger vi den.

Vi gør det rigtige
Vi har besluttet at være bedst til alt det, vi gør – på vegne af vores kunder, vores aktionærer, vores samfund og os selv. Vi er stolte af at arbejde for en sundhedsvirksomhed, hvis produkter og services gør en forskel i folks hverdag. Det er en stor tilfredsstillelse for os at gøre det rigtige - og ikke det, som er mest gunstigt i øjeblikket. Vi er pålidelige, ærlige og troværdige i alle vores handlinger. Vi holder vores løfter, og hvis vi laver en fejl, retter vi op på den.

Vi forsøger altid at blive bedre
Højeste kvalitet er grundlaget for vores virksomhed. Desuden stræber vi hele tiden efter at forbedre, udvikle, fremstille og levere produkter og services,  som er bedre end vores konkurrenters og bedre end vores tidligere produkter. Vi evaluerer vores fremskridt og lærer af os selv og andre, hvordan tingene kan gøres på en mere formålstjenlig og effektiv måde. Vores engagement i kvalitet omfatter ikke bare vores service til kunderne, men også, hvordan vi behandler alle andre. Hvordan vi gør tingene er lige så vigtigt, som hvad vi gør.

Vi tager et personligt ansvar
Vi betragter det både som en rettighed og et privilegium for det enkelte menneske at engagere sig og tage ansvar for sine handlinger. Vi sidestiller virksomhedens ry med vores eget, og vi forsøger at bruge vores tid og virksomhedens ressourcer bedst muligt. Vi forventer at have adgang til de arbejdsredskaber og den information, som er nødvendig for at deltage i beslutninger, der har indvirkning på såvel vores fælles som vores individuelle ry.